Udskriv PDF
Du er her: Forside Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Om plejeplanen
| |
Vejledning til kort
Kontakt

Gladsaxe Kommune
By- og Miljøforvaltningen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 00
bymiljo@gladsaxe.dk

Lyngby Kommune
Center for miljø og Plan
Natur og Miljø
Lyngby Torv 17
2800  Kongens Lyngby
Telefon: 45 97 30 00
lyngby@ltk.dk

Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse
Telefon 7235 4000
furesoe@furesoe.dk

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
(Midl. reception i Vermundsgade 38 C) 
2100 København Ø
Tlf. 7254 3000 
nst@nst.dk

Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 95 42 00
slke@slke.dk

 

Om plejeplanen


Plejemyndigheder

Plejeplanen for fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser er en fælles plan for Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Furesø Kommune, Naturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. De fem plejemyndigheder har i forening udarbejdet plejeplanen for hele fredningsområdet. Plejeplanen er udarbejdet som en digital udgave, men findes også som .pdf til download.

 

Plejeplanens opbygning

Plejeplanen opstiller mål for plejen af det fredede område og beskriver de handlinger, der skal styre områdets udvikling. Det sker med udgangspunkt i områdets tilstand, beliggenhed, anvendelse og ønsker om naturtilstand og rekreative muligheder.

 

Plejeplanen er inddelt i følgende afsnit:

 

Om plejeplanen. I venstre side af skærmen, er der et link til en vejledning til brug af de kort der optræder i plejeplanen.

Generelt. Fredningen indeholder en række generelle bestemmelser for fredningsområdet der går på tværs af kommune og matrikelgrænser. Afsnittet er delt op i sø, søbredden, omgivelser, invasive arter og særlige arter og naturtyper.

Delområder. Fredningen strækker sig over et stort område med et meget varieret landskab. Plejeplanen er derfor inddelt i delområder, der for nogle tilfælde yderligere er opdelt i deldelområder.

 

Delområderne og deldelområderne starter alle med et overordnet mål for det pågældende område. Efterfølgende afsnit indeholder de handlinger der fremadrettet vil fravige fra den nuværende pleje og som tilgodeser fredningens intentioner.

Disse kan inddeles i engangsindgreb og afledt/eller ændret drift. Engangsindgreb er tiltag de foretages en enkelt gang og de kan udføres i hele plejeperiodens virketid. Engangsindgreb kan virke voldsomme når de bliver foretaget i naturen. En kort beskrivelse af den nuværende status efterfølger.

Afhængig af mængden af indgreb kan afsnittenes længde variere.

Baggrundsafsnittet indeholder afsnit med de forskellige gældende planer og lovgivninger for området samt et afsnit med andre relevante links.

 

I Ordbogen forklares nogle af de ord der bliver anvendt i plejeplanen, og hvad der f.eks. definerer rødliste arter. Du kan til en hver tid åbne et Giskort og se områderne ved at klikke på menuen Kort

 

Hvad må man

Plejeplanen er et redskab, der giver plejemyndighederne mulighed for, uden forudgående ansøgning om tilladelse fra Fredningsnævnet, at foretage indgreb, som er beskrevet i plejeplanen i det omfang, der er redegjort for de ønskede foranstaltninger. Foranstaltninger der ændrer tilstanden i et beskyttet naturområde, kan kun ske efter særlig tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ændringer og tiltag som ikke er beskrevet i plejeplanen kræver dispensation af Fredningsnævnet og evt. efter naturbeskyttelsesloven.

 

Fremtidige planer:

I Gladsaxe Kommune er der planer om på sigt, at udarbejde en 'indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter' samt en 'genplantningsstrategi' for en foryngelse af træbeplantningen i Aldershvile Slotspark.