NybrovejMål
Området omkring Nybrovej og kanalen mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø skal tjene fritids- og søsportsformål. Fra Nybrovej skal der være udsigt til Bagsværd Sø fra en højde på 1,25 m over gade niveau, dog med undtagelse af strækningen ved husene.
Klik på kortet for at åbne GIS kort
Handlinger
Handlingerne kan deles op i engangsindgreb og ændringer eller afledt drift.
Engangsindgreb:
- Der skal sikres udsigt til Bagsværd Sø fra en højde på 1,25 m over gadeniveau ved matr. nr. 27b og 27c, Bagsværd. En udsigtskile ved Nybrovej 367, Kanoklubben Tudsen, skal oprettes ved at opstamme en bøg til 2 meters højde fra fortovsniveau og ved at fjerne et rødeltræ.
- I området med bord og bænke ved kanalen skal vedopvækst opgraves.
- I området skal gyldenris og japansk pileurt bekæmpes
- Gladsaxe Kommune vil gøre arealet syd for Nybrovej med bord, bænke og offentlige toiletter mere synligt med evt. skiltning.
Afledt drift
- I området med bord og bænke ved kanalen skal vedopvækst holdes nede regelmæssigt.
- Fortsat bekæmpelse af Gyldenris og Japansk Pileurt
Status
Matriklerne mod Bagsværd Sø er fredet ved en udsigtsfredning 9. maj 1954. Fredningsbestemmelserne er videreført i denne fredning. Udsigten over Bagsværd Sø ved matr.nr. 27b og 27c, Bagsværd fra Nybrovej skal sikres fra en højde på 1,25 cm over gadeniveau, dog med undtagelse af strækningen ved husene.
Området er meget brugt til kano- og kajaksport og er et populært udflugtsmål i hele hovedstaden. Der findes en grillplads ved Bagsværd Sø lige foran kano- og kajakklubberne ved Nybrovej.
Der er offentlige toiletter og borde og bænke og klubberne har en række broer der giver adgang til Bagsværd Sø og kanalen mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø.
|