Udskriv PDF
Du er her: Forside Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Generelt Søerne
| |
Søerne
Søbredden
De fredede omgivelser
Invasive arter
Særlige naturtyper og arter
Kontakt

Gladsaxe Kommune
By- og Miljøforvaltningen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 00
bymiljo@gladsaxe.dk

Lyngby Kommune
Center for miljø og Plan
Natur og Miljø
Lyngby Torv 17
2800  Kongens Lyngby
Telefon: 45 97 30 00
lyngby@ltk.dk

Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse
Telefon 7235 4000
furesoe@furesoe.dk

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
(Midl. reception i Vermundsgade 38 C) 
2100 København Ø
Tlf. 7254 3000 
nst@nst.dk

Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 95 42 00
slke@slke.dk

 

Søerne


Mål

 

Levemulighederne for plante- og dyreliv skal bevares og forbedres på Bagsværd Sø og Lyngby Sø, samtidig med at søernes rekreative kvaliteter og friluftslivet på søerne sikres.

For at opnå en god økologisk tilstand, som det er beskrevet i Statens Vandplaner, skal søerne have en veludviklet vegetation langs bredderne og ude i vandet. Der er gennem de senere år sket en øget udbredelse af undervandsvegetation, hvilket er et tegn på forbedret vandkvalitet i de to søer. Den øgede udbredelse af undervandsplanter skal stadig kunne give mulighed for udøvelse af rosport. 

 

Pleje af søernes vegetation

Undervandsvegetation er en vigtig del af søens biologi. Skæring af undervandsvegetation kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 efter nærmere vurdering og kan gives, såfremt det ikke er til hindring for, at undervandsvegetationen fortsat kan brede sig i søen. Dette behov er kun i sommerhalvåret.

De konkrete områder, der kan plejes fastlæges i dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, som søges hos og gives ad de kommunale myndigheder. 

 

Retningslinjer for skæring af undervandsvegetation omkring broer

 

Skæring af undervandsvegetation kan foretages for at kunne opretholde brugen af en bådebro.

• Skæringen af undervandsvegetation må kun finde sted inden for de i dispensationen aftalte områder.

• Skæringen af undervandsvegetation kan finde sted enten ved manuel slåning med le, eller fra båd påmonteret en fingerklipper og opsamler.

• Undervandsvegetation må kun skæres i den i dispensationen angivne højde.

• Ved skæring af undervandsvegetation skal det afskårede materiale opsamles og fjernes fra søen.

 

Retningslinjer for skæring af undervandsvegetation i baneområdet

 

Skæring af undervandsvegetation kan foretages for at kunne opretholde rosportens brug af søen.

• Skæringen af undervandsvegetation må kun finde sted inden for de i dispensationen aftalte områder.

• Skæringen af undervandsvegetation kan finde sted enten ved manuel slåning med le, eller fra båd påmonteret en fingerklipper og opsamler.

• Undervandsvegetation må kun skæres i den i dispensationen angivne højde.

• Ved skæring af undervandsvegetation skal det afskåret materiale opsamles og fjernes fra søen.

 

 

Bestemmelser og retningslinjer i fredningen

  • De konkrete områder, der kan plejes, fastlægges gennem dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, som søges hos og gives af de kommunale myndigheder.

  • Der kan uden Fredningsnævnets godkendelse ske oprensning af søerne, dog må glaciale lag eller skrænter ikke berøres uden Fredningsnævnet forudgående dispensation. Opgravet slam må ikke placeres permanent inden for fredningsområdet jf. fredningskendelse § 7 Stk. 5.
  • Der kan ske afgravning i de glaciale lag i målområder i forbindelse med en modernisering af rostadion. Projektet kræver Fredningsnævnet godkendelse. Jfr. fredningskendelsen § 7 Stk. 6.
  • Tekniske installationer til afvikling af rosport på Bagsværd Sø i form af bøjeanlæg og startanlæg ved Nybrovej kan opretholdes permanent. Øvrige tekniske installationer, som anvendes i forbindelse med stævner, kan placeres på søen i hele sæsonen fra 1. april til 1. november efter kommunens tilladelse i medfør af gældende "Reglement for Bagsværd Sø". Uden for sæsonen skal sådanne anlæg nedtages og placeres nær søbredden og klubhusene ved Regattaområdet jf. fredningskendelsen. Fredningskendelse § 2 Stk. 10.
  • Søerne er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven og omfattet af Vandløbsloven. Ved ændringer skal der søges dispensation hos de relevante myndigheder eksempelvis ved udledning af overfladevand samt oprensning af sedimenter.

Klik på kortet for at åbne GIS kort