Areal syd for Åmosebakken

Mål

 

At arealet fremstår naturmæssigt, rekreativt og landskabelige attraktivt til glæde for publikum.

At græsfladen fortsat brydes af fritstående hjemmehørende træer og buske, dog med et maksimalt kronedække på 15-18% af arealet.

De græsklædte arealer plejes så det skaber gode levevilkår for et alsidigt dyre og planteliv. De klippede stier kan bevares såfremt der er behov herfor.

 

Klik på kortet for at åbne GIS kort

Handling

 

Arealet eller dele heraf kan det første år klippes 3-4 gange og materialet efterfølgende fjernes. De følgende år slåes arealet kun een gang om året i september, ligeledes med opsamling og fjernelse af materialet. Arealet vil herved på sigt få mere overdrevspræg med større variation og artsrigdom af flora og fauna. De idag dominerende arter som stor nælde og agertidsel vil efterhånden blive færre.

Der skal udarbejdes en plan for fældning af træer og buskopvækst, således at det maksimale kronedække bliver på 15-18%

 

Status

 

Arealet fremstår som et naturgræsareal med slåede græsstier. Kronedækket udgør idag knap 25% af arealet.

Botanisk er arealet idag domineret af nærings elskende arter så som stor nælde og agertidsel, samt en del selvsåede træer af varierende art og størrelse. Generelt er arealet er under kraftig tilgroning af bl.a ahorn. Arealet benyttes rekreativt af lokale beboere, og børnehaver.